Jesper Poulsen
Kristian Kuch, praktiserende kropsterapeut i Hobro en gang om ugen. Privatfoto

Kristian Kuch kastede sig over iværksætterlivet med fokus på kropsterapi

HOBRO: Kropsterapi henvender sig til mennesker med rygproblemer, hovedpine, søvn, gigt, allergi, fordøjelse eller hormonubalance, siger kropsterapeut Kristian Kuch.

Han praktiserer hver onsdag i Hobro.

Kuchs metier finder man ikke på hvert gadehjørne.

Faktisk findes der kun to uddannede af slagsen i hele Nordjylland.

Størstedelen af praksis foregår da også i Nørresundby, men hver onsdag arbejder behandler han patienter i Hobroområdet - hos samarbejdspartner, fysioterapeut, Jernbanegade 4 i Hobro.

Kropsterapi

Kristian Kuch er uddannet som kropsterapeut, og den treårige uddannelse foregår hos Body SDS i København

Kropsterapi handler om at se kroppen som et hele - finde frem til spændinger og ledstillinger, der blokerer for, at kroppen fungerer optimalt.

- En fysisk skavank har ofte forbindelse til andre steder i kroppen og kan samtidigt hænge sammen med noget psykisk.

- En kropsbehandling kan derfor også afhjælpe problemer som eksempelvis angst og stress og løsne op for uhensigtsmæssige mønstre og vaner i krop og tanker.

- Behandlingen bringer hele kroppen tilbage i balance og underbygger kroppens egne helingsprocesser, forklarer Kristian Kuch.

Iværksætter

Han har i et års tid haft sin egen iværksættervirksomhed.

Som iværksætter må man rette fokus på mange områder for at arbejdslivet hænger sammen.

Heldigvis fik jeg gode råd, vejledning og opbakning til både økonomi, målsætning og markedsføring af Mariagerfjord Erhvervsråd, hvilket jeg sætter stor pris på, kvitterer Kristian Kuch.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...