Kultur - og medborgerhuset Kig Ind i Nørager er første lørdag i november igen ramme for en kunst og Hobby udstilling

NØRAGER: Kultur - og medborgerhuset Kig Ind i Nørager er første lørdag i november igen ramme for en kunst og Hobby udstilling. Det er efterhånden tradition for at afholde et sådant marked, og det er altid godt besøgt.

Udstillere inviteres igen i år til at deltage, og værterne ønsker at der som sædvanlig bliver en god blanding af kunst og hobby. De alsidige udstillere kommer fra et stort område af landet, så derfor er det også et godt marked, for eventuel gavekøb til sig selv eller andre.

Hvis nogen går og sysler lidt i fritiden og gerne vil dele sin hobby med andre, er de velkommen til at lave en stand. Markedet i Kig Ind er nemlig for alle.

Dagen igennem kan der købes drikkevarer, kaffe og kage og dejlig hjemmelavet suppe til middag. Ønsker man en standplads kan tilmelding ske via hjemmesiden for Kig Ind. www.kigind-noerager.dk.

Lokalhistorisk Arkiv i Nørager som har til huse i Kig Ind, har åbent arkiv i samme tidsrum, hvor gæster er velkomne til at studere de gamle arkiver og billeder.

Kig Ind og de Kreative Værksteder i kultur- og medborgerhuset står som arrangører for årets Kunst og Hobbymarked lørdag 2.november.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...