MARKERING: Hobro Kirke gør stadig lidt stads ud af 2. februar

HOBRO: Vinteren 2019/2020 har indtil videre været den mildeste i mands minde.

Og nu rammer vi så formelt årets koldeste dag - kyndelmisse 2. februar.

Samtidig skulle vinteren være halvvejs overstået.

Det markerer Hobro menighedsråd med en kyndelmisse gudstjeneste i Hobro Kirke.

Kyndelmisse er jo også lysenes fest - en fordanskning af det latinske missa (messe) candelarum (lys).

Den halve vinter overstået

På kyndelmissedagen markerer man efter gammel folkelig skik, at halvdelen af vinteren er gået.

I folkemunde kaldes dagen også Kjørmes-Knud - som også kendes fra Jeppe Aakjærs og Sneflokke Kommer Vrimlende.

I folkekirken har dagen nu ikke figureret som officiel højtidsdag siden 1770, men i Hobro Kirke, og mange kirker, markerer man dagen, hvor Jomfru Maria 40 dage efter fødslen viste Jesus frem i templet, som lyset i mørket.

Ud over læsninger, som gode folk fra menigheden bidrager til, vil der være korsang ved Hobro Kirkes Menighedskor og solosang ved Ditte Maria Mølgaard.

Og selvfølgelig får menigheden lejlighed til at synge fællessalmer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...