Skumringstime på Møldrup Bibliotek finder sted 11. november.

MØLSRUP: Møldrup Bibliotek deltog sidste år for første gang i ”Skumringstime” - en times læsning i den mørke tid. Det nye tiltag blev taget godt imod, og i forbindelse med Den nordiske Biblioteksuge afholder Møldrup Bibliotek igen “Skumringstime”.

i år er det mandag 11. november kl. 17. Her vil sognepræst Hannah Kortnum Mogensen puste nyt liv i den ældgamle nordiske fortælletradition og i stearinlysets skær læse op for voksne.

- Vi glæder os meget til at deltage. Vi håber, at der også i år er mange, der vil tage rigtigt godt imod ”Skumringstime” i Møldrup, og der er selvfølgelig forfriskninger til deltagerne, siger bibliotekar Kirsten Sørensen.

Når det er mørkest i vores lande, tænder vi et lys og læser en bog, skriver Nordisk Litteraturuge på deres hjemmeside, idet der er højtlæsning i hele Norden samt i Baltikum i litteraturugen. For anden gang deltager Møldrup Bibliotek i arrangementet sammen med flere hundrede andre steder i Danmark.

Arrangementet er gratis og uden tilmelding, man møder bare op.

- Så vi slukker det elektriske lys og tænder et levende lys, slutter Kirsten Sørensen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...