Landsbyfællesskaberne i Landsbyklynge Vest arrangerer lørdag 29. december en fælles gåtur

MARIAGERFJORD: Turen går blandt andet forbi de to jættestuer i Snæbum, når landsbyfællesskaberne i Landsbyklynge Vest lørdag 29. december arrangerer en fælles gåtur.

Turen udgår fra Snæbum Forsamlingshus klokken 13. Turen er på cirka fire kilometer, og da man også går i terræn, kan solidt fodtøj anbefales, lyder det fra en af initiativtagerne, Knud Brix Kjelgaard.

Tanken er, at deltagerne blandes på kryds og tværs, så man lærer nye at kende. Turen henvender sig primært til de ti landsbyer i Landsbyklyngen, men alle er velkomne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...