The House That Jack Built kan ses i Hobro i den kommende tid

HOBRO: Så er den her - Lars von Triers The House That Jack Built - stærkt omdiskuteret for sin grumme fortælling om en seriemorders færden.

Vi følger den højt intelligente Jack over en periode på 12 år - og introduceres for de mord, som er definerende for Jacks udvikling som seriemorder.

Vi oplever historien gennem Jack, mens han postulerer, at hvert mord, han begår, er et kunstværk i sig selv.

Selvom politiet langsomt nærmer sig, løber Jack større og større risici i jagten på skabelsen af det ultimative kunstværk.

Psykopatiske forklaringer

Undervejs hører vi Jacks tankestrømme og beskrivelser af sin personlige tilstand gennem en samtale med den ukendte og mystiske Verge.

En surrealistisk kombination af nærmest barnlig selvmedlidenhed og psykopatiske forklaringer, blandet med filosofiske - men også humoristiske - betragtninger og handlinger.

Amerikanske Matt Dillon spiller rollen som Jack.

Julemandens Datter

The House That Jack Built er Lars von Trier første film optaget i Danmark siden Dancer In The Dark.

Julemandens Datter, derimod, foregår ikke herhjemme, men i Grønland

Her bor den 12 årige Lucia med sin familie. Hendes far er dog ikke hvem som helst; Han er nemlig Julemanden.

Lucia går på julemandsskolen. Hun har ingen chance for at blive Julemand.

Hun er nemlig ikke en dreng, og det syntes hun ikke er fair. Derfor protesterer hun og får én chance af julemandsskolen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...