Torsdag 31. oktober klokken 20 melder Café K. sig igen koncertklar.

HOBRO: Torsdag 31. oktober klokken 20 melder Café K. sig igen koncertklar.

Denne gang går Finn Burichs International New Orleans Jazzband på scenen med en herlig gang traditionel jazz fra den musikalske swingende sydstatsby.

Som kvintet krydrer orkestret sin New Orleans jazz med swing, blues og caribisk-inspireret musik.

Internationalt hold

I front står danskeren Finn Burich på trombone samt - ikke mindst - amerikaneren Don Vappie fra New Orleans, såmænd.

På hjemmebanen betragtes han som en af de absolut førende banjospillere og sangere.

Med på scenen går også tyskerne Thomas Altmann og Thomas l’Etienne på henholdsvis trommer og klarinet/sax, og hollandske Harry Kanters på piano.

Der venter publikum en livsbekræftende jazzoplevelse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...