Har du noget på hjertet og mod på af formidle, så deltage i konkurrencen opfordrer Jan Vestergaard fra LOF Mariagerfjord

MARIAGERFJORD: Har du noget på hjerte og mod på at stille op og holde foredrag, så deltag i konkurrencen, Jysk mesterskab i denne ordrige disciplin.

Liberalt Oplysnings Forbund, LOF, udfordrer og giver dermed ordet til de kommende jyske foredragsstjerner.

Konkurrencen skal være med til at sætte fokus på værdien af det levende ord og evnen til at skabe dialog om emner, der optager os som mennesker.

Danskerne vil gerne gå til foredrag.

Det levende ord

De oplægsholdere, vi kan vælge i mellem, tilhører dog ofte den samme lille udvalgte skare, hvoraf mange kommer fra Sjælland.

Det vil LOF nu gøre noget ved via JM udfordringen.

- Vi giver oplysningsforbundet en stemme til mindre kendte, lokale foredragsholdere, der har noget på hjerte.

- Du behøver ikke have holdt foredrag før for at kunne deltage, forklarer LOF.

Det vigtigste er, at du har et godt emne og mod på at formidle.

For at blive godkendt som deltager skal du optage en kort video og sende den til LOF via hjemmesiden. upload.lof.dk inden 28. oktober.

Jysk mesterskab i Foredrag arrangeres i samarbejde med Jyllands-Posten.

Hyldest til det levende ord

En del af formålet er at hylde det levende ord i en digital tidsalder.

- Når man mødes i samme fysiske rum, bliver man berørt på en anden måde, end hvis man lytter til en podcast eller ser en video.

- Foredragsholderen får feedback på sin fortælling, og der opstår en særlig dynamik og en helt særlig fællesskabsfølelse, siger skoleleder i LOF Nord, Jan Vestergaard

Han håber, at mange i Nordjylland vil gribe chancen for at komme ud til et bredere publikum med de emner, der optager dem.

Semifinaler og finale

En jury udvælger, hvilke kandidater, der går videre til semifinalerne, som holdes i Kolding, Viborg og Aalborg.

Den jyske mester findes ved en festlig finale i Kolding i januar.

De kandidater, der går videre til semifinalen, bliver tilbudt et inspirationsworkshop med fokus på, hvordan man fortæller ved hjælp af dramaturgi, involvering og humor.

Kandidaterne vil også blive undervist i kropssprog, storytelling og præsentationsteknik.

LOF forventer at kunne holde workshops i uge 47 og semifinaler i uge 49.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...