Gennem efteråret er der flere koncenter hos Hammer Biler

Gennem efteråret afholdes der planlagte koncerter hos Hammer Biler. Det sker trods begrænsningerne grundet coronapandemien.

- Vi har forhørt de optrædende om at få lov til at flytte koncerterne, da vi i øjeblikket har et maksimum antal sidende gæster på under halvdelen af normalen. Det løber selvfølgelig ikke rundt rent økonomisk kun med en halvfyldt sal. Men kunstnerne er jo under pres og har ikke tjent penge siden før corona, så det var et no-go fra deres side. Vi må gerne aflyse, men så falder hele honoraet, og vi skal tilbagebetale alle billetter. Så den løsning er jo endnu være, fortæller arrangør Carsten Hammer.

Bilforretningen melder dog om ledige billetter trods de nye pladsregler.

- Coronaen har jo gjort, at vi ikke har solgt billetter det sidste halve års tid. Dels på grund af usikkerheden omkring hvorvidt koncerterne gennemføres - men måske også grundet folks generelle skepsis over at skulle sidde tæt og hente mad sammen med 300 andre i en tætpakket bilforretning, siger Carsten Hammer.

Der bliver dog kun plads til 140 gæster til koncerterne, og serveringen bliver ved bordene.

Hammer Biler lægger ud med besøg af Henning Stærk 11. september. 25. september gennemføres Ivan Pedersen-koncerten, der er flyttet fra marts. 9. oktober gæster Rasmus Walther bilforretningen. Koncertrækken afrundes med Everybody’s Talking den 6. november 2020.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...