Hobro Handel og Jyske Talenter indbyder områdets sangtalenter in spe til audition til næstkommende Hobro by night

HOBRO: Hobro Handel og Jyske Talenter indbyder områdets sangtalenter in spe til audition til næstkommende Hobro by night.

Den foregår fredag 3. maj 2019.

Har du et særligt sangnummer, du har drømt om at synge på en scene, så får du nu chancen.

Alle sangglade kan tilmelde sig til Jyske Talenter på mailadressen kontakt@jysketalenter.dk.

Herfra vil man kontakte dig og høre nærmere om dit sangvalg.

Sammen aftaler I tidspunkt for din audition.

Tilmelding til audition skal ske senest 29. april.

Allerede nu er der booket en række unge talenter der skal fornøje kunderne til by night.

- Der venter en aften i unge stjerners tegn, og vi ser meget frem til at give alle unge en stor oplevelse på store scene i Hobro denne aften, stiller arrangørerne i udsigt.

På scenen denne aften afvikles også x-factor show med deltagere fra live shows

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...