Gitte og Bjarne Christensen driver sammen Brøndum Murerforretning

BRØNDUM: n murerforretning? Den bygger da huse!

Nej, ikke nødvendigvis, lyder svaret fra Gitte Christensen, som sammen med sin mand driver Brøndum Murerforretning på Brøndumvej i Brøndum.

Over de seneste år har virksomheden i stigende grad specialiseret sig i at lægge gulve - i et omfang så traditionelt husbyggeri i dag kun udgør en meget lille del af Brøndum Murerforretnings samlede aktivitet.

- Murerfirmaer, som bygger huse, er der i forvejen så mange andre af her på Hobro-egnen.

- Derfor har vi - specielt indenfor de seneste tre-fire år - koncentreret os om at lægge gulve. Især gulve i EPS-beton - men også flisegulve.

- Det er så at sige blevet vores egen lille niche, som vi forsøger at udnytte, forklarer indehaver af Brøndum Murerforretning, Gitte Christensen.

Fokuseringen på at lægge gulve bliver blot endnu mere udtalt, efter at Brøndum Murerforretning netop har overtaget Hanstholm-virksomheden AC Gulve.

- AC Gulve arbejder indenfor samme felt, som vi gør, og det var derfor også oplagt for os at slå til, da indehaver, Tage Andersen, gerne ville sælge som led i et generationsskifte, forklarer Gitte Christensen.

AC Gulve benytter sig typisk af løst tilknyttet arbejdskraft og har traditionelt haft kunder over hele landet.

Hos Brøndum Murretningsforretning har de i øjeblikket en halv snes mand ansat.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...