På søndag klokken 16 tændes byens store juletræ

HAVERSLEV: I år vil juletræet på torvet i Haverslev blive tændt første søndag i advent 2. december klokken 16.

Her vil årets udsmykning også blive afsløret. Byens borgerforening har selv finansieret og lavet den, dog med bidrag fra flere fonde, bl.a. Jutlander Bank, Spar Nord og Lokalrådet for Haverslev/Ravnkilde.

Forhåbentlig har Julemanden og hans kone tid til at komme forbi med lidt godter første søndag i advent, hvor der også vil blive danset omkring juletræet, og Haverslev Menighedsråd har sørget for sangblade til alle fremmødte.

Juletræstændingen afsluttes i lighed med de sidste mange år med gløgg og æbleskiver, som HCI så venligt er vært ved.

Her vil der også være mulighed for at se idrætsefterskolens nye flotte tilbygning.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...