Nice Little Penguins - giver lørdag klokken 10 tre kvarters koncert på Store Torv i Hobro.

Spiller lørdag på Store Torv

HOBRO: Halvfemsernes store danske hitmagere Nice Little Penguins rammer lørdag formiddag Hobro.

Fra klokken 10 giver gruppen tre kvarters koncert på Store Torv.

Nice Little Penguins hittede stort i 1993 med Rain Keeps On Falling.

Den var blandt andet Ugens Uundgåelige på P3 og blev vist adskillige gange på MTV.

Siden har kvartetten udgivet otte albums.

Deriblandt platinsællerten Flying, hvorfra titelnummeret for længst har opnået evergreenstatus både herhjemme og i udlandet.

På streamingtjenester og sociale medier har Nice Little Penguins fået ny luft under vingerne.

Hit på hit

Gruppens store 90’er-hit har for længst rundet 1,5 millioner afspilninger på Spotify.

På You Tube lever "Flying" sit eget liv med uploads fra hele verden i alle mulige og umulige fortolkninger. Og

Bortset fra en selvvalgt pause fra 1997-2002 har Nice Little Penguins gennem alle årene flittigt gæstet landets spillesteder, forsamlingshuse og festivals.

Nu som dengang med den oprindelige besætning.

Det vil sige Bo Feierskov samt brødrene Michael og Carsten Kolster på henholdsvis bas, guitar og trommer.

Og Aarhus-trioen kan andet end at flyve.

I 2018 har gruppens debutalbum "Beat Music" 25 års jubilæum.

Det fejrer Nice Little Penguins med sin største turné siden 1995.

Den runder lørdag formiddag Hobro og Store Torv.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...