Rasmus Minor og Jesper Rask var sammen med hele superligatruppen en tur i biffen i Hobro

HOBRO: De lokale superligaspillere fra Hobro IK var med trænere og holdledere inviteret i Filmteatret i Hobro for at se dokumentarfilmen ”Diego Maradona”.

En meget rost film om en af verdens bedste fodboldspillere nogensinde. Filmen gav stof til eftertanke, fordi den ikke kun handlede om fodboldspilleren Maradona, men også især om mennesket Diego Maradona.

Men hvilket indtryk gjorde filmen på spillerne fra Hobro IK? Efter filmen sagde både Jesper Rask og Rasmus Minor, at den gjorde indtryk, fordi den var spændende og stak dybere og ikke bare handlede om fodbold.

Det kolossale pres, Maradona konstant var under i sin tid i Napoli i 80-erne, er ufatteligt i dag. Fra at være elsket og forgudet til at blive udsat for had fra det meste af den italienske befolkning.

Og som Rasmus Minor sluttede af med at sige.

- Hvor var hjælpen henne? Selvfølgelig er der sket meget i den professionelle fodboldverden siden dengang, men alligevel var filmen tankevækkende.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...