Ninja, Peddersen & Findus, Mary Poppins samt Kurt Ravn og Birthe Neumann indtager det hvide lærred hen over juledagene

HOBRO: Aske går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8.

Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og sin stedfar Jørn, og så er der Glenn fra specielklassen som forfølger Aske og hans bedste ven Odysseus.

Ternet Ninja

En dag vender Askes onkel Stewart hjem fra Thailand med en ternet ninjadukke i fødselsdagsgave til Aske. Det viser sig dog ikke at være nogen almindelig dukke... Den er blevet til ved en fejl på en .... børne slavefabrik i Thailand.

Eventyret er kørende, og du har allerede taget godt fat på Ternet Ninja fra dit biografsæde i Filmteatret.

En anderledes film med sin helt egen stil, et helt anderledes visuelt udtryk, masser af action, humor, lidt gys og en god knivspids moralsk opsang.

Peddersen & Findus

Uopslidelige Peddersen og Findus vender tilbage i filmen Findus Flytter Hjemmefra.

Her hopper Findus op og ned, dag og nat - på sin nye madras.

Peddersen er ved at være træt af det, men han finder på en løsning.

I udhuset indretter Peddersen et hoppeværelse til Findus, så han ikke forstyrrer i huset.

Men Findus begynder at elske friheden så meget, at han beslutter at flytte derud. Det havde Peddersen ikke regnet med.

Skal han virkelig undvære sin lille ven i huset?

Historierne om Peddersen og Findus kommer fra Sven Nordqvists klassiske børnebøger.

Mary Poppins

Den oprindelige Mary Poppins vender nu tilbage i en helt ny Disney-musical og fortsættelse til den oprindelige film.

Mary Poppins vil hjælpe den næste generation af familien Banks med at finde den livsglæde og sans for eventyr, som er forsvundet ud af deres liv efter en familietragedie.

Emily Blunt spiller hovedrollen som den nærmest perfekte barnepige med en unik evne for magi, som kan forvandle en normal pligtopgave til et uforglemmeligt, fantastisk eventyr, og Lin-Manuel Miranda spiller hendes ven Jack, en optimistisk lygtetænder, som bringer lys og liv til Londons gader.

Happy Ending

Hella Joof har instrueret komedien Happy Ending

Her glæder Helle sig til, at hendes arbejdsnarkoman af en mand, Peter, endelig går på pension, så de kan tage hul på deres lykkelige rejselystne otium sammen.

Men da han på dagen for sin pensionering til hendes skræk annoncerer, at han nu skal til at være vinimportør.

Han investerer hele deres fælles opsparing i et østrigsk vinhus, tager livet en overraskende ny drejning.

De to begiver sig ud på hver sin hæsblæsende opdagelsesrejse mod nye muligheder, bekendtskaber og drømme.

Men kan man starte forfra efter 49 års ægteskab? Og kan man i det hele taget undvære hinanden?

Birthe Neumann og Kurt Ravn ses i de altoverskyggende hovedroller

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...