18-årige Mathilde Brink Nielsen, med i Kærnegruppen Hobro i 11 år, drog på ugelangt spejderkursus i Bosnien-Herzegovinas bjerge

At være spejder betyder rigtig meget for mig.

- Spejderlivet giver så mange gode oplevelser og venskaber, og det har lært mig en masse om andre mennesker, om naturen og ikke mindst om mig selv, siger 18-årige Mathilde Brink Nielsen fra Hobro.

Hun har dyrket spejderlivet det meste af sit unge liv.

Som syvårig blev Mathilde meldt ind hos Kærnegruppen Hobro.

Mathilde ville gerne udfordres

Med afsæt i lokalerne på Smedevej har det givet hende ”utallige gode spejderoplevelser med i bagagen - alt fra små overnatninger til kæmpe internationale lejre og adventureløb”.

- Dertil har jeg vandret i Sverige, været på centerlejr i Tyskland og på spejderudveksling i Australien, fortæller Mathilde begejstret.

Senest vendte hun for ganske nylig hjem fra et ugelangt internationalt kursus i Bosnien-Herzegovina.

Her udvekslede Mathilde og 22 andre danske spejdere og teamledere erfaringer og historier fra spejderlivet med lige så mange bosniske spejdere og teamledere.

- Jeg tilmeldte mig kurset, fordi jeg gerne ville udfordres og udvikle mine lederevner, idet jeg for et års tid siden begyndte som spejderleder for troppen i Kærnegruppen Hobro sammen med to andre klanmedlemmer, fortæller Mathilde.

Kurset i Bosnien-Herzegovina udbydes i samarbejde med Asocio - et tvær-korpsligt projekt, hvis mål er at udvikle spejdere og spejder-arbejde på globalt plan.

Gensidige spejdermetoder

- Vi skulle vi lære noget om hinandens måde at være spejdere på - om projektledelse med spejdermetoder.

- Som gæster lærte vi også om kulturen i Bosnien-Herzegovina - og så havde vi det selvfølgelig sjovt sammen, mindes Mathilde.

Turen fra lufthavnen i Sarajevo til bestemmelsesstedet Boracko Jezero ved Konjic formede sig som to timers kørsel ad smalle bjergveje til den smukke Boracko Sø, hvor de unge spejdere dagligt badede.

Lejrpladsen var meget anderledes end en dansk, idet alle telte forlods var rejst.

Ej heller tilberedte spejderne selv deres mad over bål eller blus.

Den sørgede personale på stedet for.

Venskabstørklæder

De 34 spejdere og 10 fra lederteamet blev inddelt i seks patruljer - ligeligt fordelt på bosniere og danskere.

- Kurset indledtes med en formel åbningsceremoni, hvor vi alle fik udleveret ensartede venskabstørklæder.

- De følgende dage gennemgik vi så moduler om projektledelse, motivation og økonomi.

- Men vi lærte også om vigtige faktorer, man skal tage højde for, hvis man vil starte et nyt projekt op, fortæller Mathilde Brink Nielsen

- De engagerede undervisere lærte os en masse, og vi oplevede, at alle var åbne for at snakke om sig selv - om det land, man kommer fra og om de daglige udfordringer i spejderarbejdet.

- Og for det meste var vejret med os - dog undtaget, da vi afviklede en ponton festival, byggede tømmerflåder og sejlede rundt på søen, for da regnede og tordnede det hele dagen.

- Men som spejdere lader vi os jo ikke slå ud af vejret, så vi ændrede bare programmet og ventede med vandaktiviteterne, til solen igen tittede frem, bemærker Mathilde.

Venner for livet

Som afslutning skulle hver patrulje udforme et projekt, hvori de skulle overveje og inkorporere alle de ting, de havde lært for at gøre projektet til en succes.

- Og det var så imponerende at se, hvad en flok seniorspejdere kan få stablet på benene på få dage.

- Denne ene uge i et land fyldt med bjerge og naturvidundere har givet mig danske og bosniske venner for livet og oplevelser jeg aldrig vil glemme.

- Og jeg har fået et unikt indblik i den bosniske kultur. Fået set, hvordan spejderarbejdet fungerer her, fremhæver Mathilde - som også reflekterer over forskelle på de to lande.

At være spejder på dansk

- Jeg er virkelig taknemmelig for at være dansk og ved nu, hvor heldig jeg er ved at bo i et land og være spejder i en gruppe, der giver så megen frihed og støtte.

- Mange af de bosniske deltagere var selv ledere, men havde svært ved at få forslag igennem og blive hørt.

- Herhjemme støtter min gruppe mig i alt, hvad jeg gør, og opfordrer mig til at tage ansvar og prøve nye udfordringer, værdsætter den 18-årige Hobropige.

Om få uger tager hun hul på sit andet gymnasieår - på den naturfaglige linje på Mariagerfjord Gymnasium.

Tilbage i Kærnegruppen

Lige i denne tid tjener Mathilde penge både som servicemedarbejder i Føtex og som receptionist i Hobro Helse Sport.

Snart venter også nye oplevelser hos DDS-spejderne på Smedevej.

- I Kærnegruppen har jeg lært, hvordan man samarbejder, tænker ud af boksen, og hvordan man er en inspirerende leder og en god ven.

- Hos Klan Idefix mødes vi et par gange om måneden, hvor vi ofte planlægger løb, aktiviteter og laver forskelligt seniorarbejde.

- Men mit daglige spejderliv består mest i at være tropsleder til ugentlige møder for nogle fantastiske unge piger, der er både nysgerrige og entusiastiske, roser Mathilde Brink Nielsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...