Mathilde Falch - gæsteoptræder 14. marts i Arden

ARDEN: Sangerinden Mathilde Falch giver en af sine populære ”fortællekoncerter”, når hun torsdag 14. marts gæster Kulturhuset i Arden til sæsonens sidste Kulturtallerken-arrangement.

Mathilde Falch vil berette om sine oplevelser med psykiatri og misbrug - og undervejs spille nogle af sine egne sange.

Da hun var 16 år, udviklede Mathilde Falch en alvorlig spiseforstyrrelse, og hun begyndte at misbruge alkohol og stoffer og cutte sig selv.

I dag er Mathilde Falch kommet ud på den anden side og har lært at håndtere sin svære fortid.

Hun samarbejder tæt med Landsforeningen SIND og blev i 2015 udnævnt som ambassadør.

Mathilde er datter af Michael Falch og er opvokset i et hjem, hvor der altid var gang i musikken og sangskrivningen.

Billetter til koncerten i Arden koster 100 kroner kan købes på himmerlandsbilletten.dk og på Arden Bibliotek.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...