Bilhuset netop er blevet godkendt til at servicerer Mini’er - det velkendte, populære og trendy britiske bilmærke, der ejes af BMW

HOBRO: Det er bestemt ikke fordi, at der bliver sparet på servicen - men Ejvind Nielsen Automobiler Hobro A/S har nu fået ”Mini-service”.

Forklaringen er, at bilhuset netop er blevet godkendt til at servicerer Mini’er - det velkendte, populære og trendy britiske bilmærke, der ejes af BMW.

- Vi har arbejdet med BMW’er siden 1978, så der var ikke så langt til også at blive en del af Mini-familien.

- Det er vi rigtig stolte af, fortæller Søren Bjerregaard, direktør og indehaver hos Ejvind Nielsen Automobiler Hobro A/S.

Også salg af brugte Mini’er

- De nærmeste Mini-værksteder ligger i Aarhus og Aalborg, så vi kommer til at ligge midt imellem, og det giver os et stort opland.

- Hobro har mange stærke bilmærker, og det er rigtig godt, at vi nu kan tilføje Mini-mærket.

- Vi ansøgte selv om at blive Mini-værksted, og der har været en række krav, vi skulle leve op.

- Hovedårsagen er helt sikkert vores stab af dygtige og erfarne mekanikere og høje grad af kundetilfredshed, vurderer Søren Bjerregaard.

Forretning vil også sælge brugte Mini’er.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...