Det foregår fra klokken 13 til klokken, og i dagens anledning har man inviteret de første formand for det daværende byggeudvalg til at holde festtale

OUE: Oue Idrætshal fejrer søndag 27. oktober hallens 40 års jubilæum.

Det foregår fra klokken 13 til klokken, og i dagens anledning har man inviteret de første formand for det daværende byggeudvalg til at holde festtale.

Han hedder Flemming Retbøll og er tidligere vært og journalist på TV 2.

Flemming Retbøll vil fortælle om opstarten, og mon ikke børnene benytter lejlighed til at lege med forskellige redskaber, mens de voksne finder vej til at veldækket kaffebord?

Oue Idrætshal måler kun godt og vel som trekvarthal, og da den lille hal ikke altid har imponeret med sin udnyttelsesgrad, har den ved flere lejligheder været lukningstruet.

Senest i 2014, hvor landsbyens ildsjæle tog teten og kaldte borgerne af huse til et meget velbesøgt krisemøde i Rosengårdscentret.

Det udmøntede sig i stiftelsen af Oue Idræts & Kulturforening.

Med et fast årligt tilskud driver bemeldte forening nu om dage både hallen og kulturcenteret Rosendalcentret under samme hat.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...