En af de to herrer - meteorologerne Mikael Jarnvig eller Jesper Theilgaard - gæster Store Torv i Hobro lørdag 21. september om formiddagen

HOBRO: Natur og grøn omstilling står igen på programmet lørdag 21. september.

Hobro får besøg af enten Jesper Theilgaard eller hans tidligere kollega, Mikael Jarnvig, når Global Goals Tour karavanen kommer til Hobro denne dag i september.

De to kendte vejrfolk rejser rundt under temaet Natur og Grøn Omlægning.

Jesper Theilgaard er dansk meteorolog, tv-vært, forfatter, foredragsholder og klimaekspert.

Han er uddannet som flyvemeteorolog i 1978.

Var ansat på Danmarks Radio fra 1990 frem til 2018, hvor han kastede sig ud i at arbejde fuld tid med klimaformidling.

Meteorolog og klimaekspert

Jesper har skrevet en lang række bøger om vejret, vejrfænomener og klimaet, som henvender sig til både børn og voksne.

Også Mikael Jarnvig er uddannet meteorolog, tv-vært, foredragsholder og klimaekspert.

Blev uddannet meteorolog fra Danmarks Meteorologiske Institut i 1976.

Han har i mere end 30 år præsenteret vejret på først DR siden TV2.

Derudover er han populær foredragsholder, samt protektor og ambassadør for flere nødhjælpsorganisationer.

Hobro Handel lægger an til masser af oplevelser for alle, der kommer forbi og shopper i byen denne lørdag formiddag.

Læse meget mere om Hobro og Hobro Handel på www.hobrohandel.com

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...