Alle monstrene fra filmen Halloween er samlet i Familien Addams, og nu vender de tilbage på det store lærred i Hobro

HOBRO: Kan du knipse med på melodien?

Alle monstrene fra filmen Halloween er samlet i Familien Addams, og nu vender de tilbage på det store lærred.

Her venter dig et animeret eventyr om den kuk-kuk-skøreste familie på vejen.

Forvent masser af sjov og langt ude løjer med den ikoniske familie, som må siges at omdefinere, hvad det vil sige at være en god nabo.

Mindre muntert er det at være på Kollison.

Kollision

I den nye danske film med Nikolaj Lie Kaas, Cecilie Stenspil, Henning Jensen og Nicolas Bro og Mehdi Avaz som instruktør slynges en lille familie ud i krise.

Under tragiske omstændigheder bliver deres niårige datter Liv kastebold mellem sin mor og far.

Det bevægende drama udforsker en familie i opløsning og de beslutninger, forældre træffer i forsøget på at finde mening og håb.

Filmen er inspireret af virkelige hændelser.

Og så er der ellers dømt yeti i filmen om Den Lille Afskyelige Snemand.

Yeti

Her får pigen Yi en ny ven.

Oppe på taget af ejendommen, hvor hun skjuler sine hemmeligheder, møder hun nemlig en yeti.

Yi opdager hurtigt, at den lille afskyelige snemand er mere skræmt, end hun selv var ved første øjekast.

Yetien er undsluppet fra en rigmand, der har brugt sit liv på at bevise deres eksistens.

Nu sætter han alle ressourcer i på at fange den undslupne yeti igen,

Sammen med vennerne Jin og Peng bliver Yi selvfølgeligt nødt til at hjælpe deres nye ven, som de giver navnet - Everest.

Den vilde jagt fører dem gennem hele det sydlige Kina og hele vejen til Himalaya, hvor der venter dem nye overraskelser.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...