8. årgang på Rosendalskolen lærte om bæredygtige energiforsyninger i sammenhæng med den globale opvarmning

Af Sine Jakobsen og Astrid Kudahl Lyngsø

elever i 8. c på Rosendalskolen

HOBRO: I løbet af uge 43 havde hele 8. årgang på Rosendalskolen naturfagsprojekt.

Det var skoleårets første naturfagsprojekt, og der venter et nyt til foråret.

I uge 43 fokuserede eleverne på bæredygtige energiforsyninger - hvordan de fungerer, og hvordan de påvirker verden.

Eleverne valgte nogle underemner, som de arbejdede med - heriblandt vind, vand, bølgeenergi, solenergi, biodiesel, brint, biogas og afbrænding af kul.

Derfor naturfagsprojekter

Gennem 7., 8. og 9. klasse vil vi i alt have gennemført seks naturfagsprojekter, inden vi til sidst i 9. klasse skal tage den obligatoriske eks‑ amen.

Disse seks naturfagsprojekter er øvelser, som gør, at eleverne bedre forstår, hvordan et projekt kan være, hvad det kan indebære, og hvordan det kan fremlægges.

Hvert naturfagsprojekt har et overemne, som eleverne så skal udforme en problemstilling til.

Denne problemstilling er et spørgsmål, som eleverne vil prøve at besvare i synopsen og fremlæggelsen.

De fire sidste naturfagsprojekter, der finder sted i 8. og 9. klasse, er særligt vigtige, fordi overemnerne her kan blive trukket af eleverne til eksamen i 9. klasse.

Det overemne de trækker til eksamen, skal deres projekt tage udgangspunkt i.

Danmarks eneste brintfabrik

8. c besøgte to steder for at se bæredygtige virksomheder.

Vi så en brintfabrik i Hobro og var på Energimuseet i Bjerringbro.

Brintfabrikken kaldes Hydrogen Valley og er Danmarks eneste brintfabrik.

På Hydrogen Valley lagde eleverne ud i et mødelokale, hvor driftsleder Rasmus Vejle kort fortalte om, hvad brint er og hvordan det bliver produceret.

Han fortalte også om, hvilke andre metoder, der findes, når man skal have brændstof til sin bil.

De fleste kører på fossile brændstoffer, derfor hørte eleverne om brintbiler.

Rasmus Vejle fortalte, at der i Danmark kun findes 70 brintbiler, hvoraf to af dem kører i Hobro.

Arbejdsprocessen

Vi gik derefter uden for, hvor vi fik en rundvisning på Hydrogen Valley.

Her blev der vist, fortalt og forklaret, hvordan brint kan lagre overskydende el.

Dagen efter tog vi til Tangeværket i Bjerringbro - også kaldet Energimuseet, hvor vi fik en rundvisning af en af de ansatte.

Vi fik forklaret, hvorfor det er så vigtigt, at vi lærer om den globale opvarmning og bæredygtige energiforsyninger.

Ugen igennem arbejdede vi med vores projekt.

Vi blev inddelt i otte tremandsgrupper, som alle besøgte brintfabrikken for at indsamle viden, som vi kunne bruge på vores naturfags-projekter.

Det samme gjaldt, da vi var ude at se på Tangeværks Museet.

Eleverne var også glade for besøgene.

- Det var dejligt at komme ud af huset to dage og få en bedre forståelse for emnet, fortæller en af eleverne, Ida Fisker.

De første to dage blev brugt på at besøge virksomhederne, og så begyndte vi ellers på skriveprocessen.

Der skulle laves problemstilliner og arbejdsspørgsmål, før vi kunne komme ordentligt i gang med synopsen.

Sammen med synopsen skulle vi også lave en model og en undersøgelse, der hang sammen med problemstillingen.

Fremlæggelserne

Den sidste dag fik vi to timer til at finpudse vores projekter og for at øve.

Derefter skulle vi fremlægge.

Flere af os blev overraskede over den viden, de forskellige grupper fremlagde og over de modeller, de havde fået lavet.

Nogle af eleverne lavede selv modeller, andre benyttede sig godt af de redskaber, der var til rådighed i fysik & kemilokalet.

Nogle fremlæggelser rummede også forsøg. For eksempel, hvordan en vindmølle virkede, hvordan man spalter brint - og hvordan man udnytter bølgeenergi.

Disse forsøg var alle baseret på undersøgelserne de havde lavet.

Mange af fremlæggelserne blev lavet ud fra deres under‑ søgelser, men nogle havde også lavet et slideshow eller prezi (online præsentation, red.) som supplement.

Verden og miljøet

Når man har naturfagsprojekter, kan man få nye tankegange, og måske kommer man til at tænke over, hvad der er godt for verden og miljøet.

Man tænker også over, hvordan verden hænger sammen, og hvordan og hvorfor vi skal benytte os mere af bæredygtig energi.

I dette naturfagsprojekt lærte 8.c lærte om bæredygtig energi og hvilken betydning, det har for verden.

Vores naturfagslærer, Line Vetter, syntes at specielt dette emne var vigtigt for os.

- Det er vigtigt, at de lærer om den globale opvarmning og om bæredygtige energiforsyninger, da det kommer til at påvirke deres dagligdag.

- Lige nu er det deres forældre som har en betydning for verden.

- Men om 30 år er det 8.c, som skal stå for verden og prøve at holde CO2-udslippet nede.

- Derfor er det vigtigt, at de får en forståelse for bæredygtig energi og den globale opvarmning, så de forhåbentlig kan tage denne viden med sig og bruge den, siger Line Vetter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...