Nalle & His Crazy Ivans giver den gas tre kvarter på Store Torv i Hobro på lørdag. Pr-foto

Hobro Handel præsenterer på lørdag næste kunstner i Hobro

HOBRO: Nalle & His Crazy Ivans står for lørdagsunderholdningen i Hobro lørdag 19. maj.

Over tre kvarter ruller veteranen med sin backinggruppe sig ud fra scenen på Store Torv.

Tilbuddet om tre kvarters gratis musik spreder sig over i alt seks lørdag, idet jo Sussi & Leo åbnede ballet i april

Netop i år har Hobro Handel valgt at sætte mere fokus på lørdagshandel i byen.

Til det formål er der indgået aftale med seks kendte kunstnere.

Og 19. maj overlades scenen til nu 75-årige Roland Lyhr Sørensen - alias rock & soulsanger (Rock) Nalle, som for længst har slået igennem med sine fortolkninger af blues- og rootsmusik.

Megen hæder

Det er blevet til tre fremragende plader fra Theessink, Nalle & Møller, hvoraf to har opnået hæderen Årets Danske Blues Album.

I 2008 blev det til endnu et trio samarbejde - Chapel Hill - et helt specielt samarbejde mellem de amerikanske bluesstjerner Kent "Omar" Dykes og Magic Slim.

Med uforfalsket spilleglæde i en afslappet stemning er tre store sangere samlet om fine fortolkninger af kendte og ukendte bluessange.

Men siden 2009 Nalle har nu sin helt egen trio.

Nalle & His Crazy Ivans har optrådt overalt herhjemme. Koncerter i en halv snes lande er det også blevet til.

Sammen har Rock Nalle (sang og guitar), Ivan Sand (guitar og sang) og Henning Kaae (guitar) udgiver pladerne Back To The Roots (2009) og Closer To The Bone (2015).

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...