Tenet er på alle filmentusiasters læber i denne uge

Gennem uge 35 kan man se filmen Tenet i Filmhjørnet i Hobro. Tenet er mesterinstruktøren Christopher Nolans nyeste storfilm.

Bevæbnet med kun ét eneste ord, Tenet, kæmper en mand for hele verdens overlevelse. Han rejser gennem en mørk verden fuld af international spionage på en mission, der bevæger sig ud over grænserne for tid, som vi kender det.

I hovedrollerne ses John David Washington, Robert Pattinson og Elizabeth Debicki, mens også gamle kendinge som Michael Caine medvirker.

Nolan selv kalder filmen for ”sin mest ambitiøse hidtil”.

Derudover vises ”Luna og den magiske krystal” også gennem ugen.

Luna er ikke noget helt almindelig lille pindsvin. Hun er fuld af energi og har en meget levende fantasi. Hun elsker at fortælle sindsoprivende eventyr til alle, der vil lytte (og til alle, der ikke vil). Fælles for hendes fortællinger er, at hun altid selv optræder som den frygtløse heltinde, der redder verden.

Så da Bjørnekongen stjæler den magiske krystal, der sørger for vand til skoven og skovens dyr, får Luna endelig en mulighed for at bevise sit store heltemod! Luna melder sig frivilligt til at skaffe krystallen tilbage, men de andre dyr griner hånligt af hende - et pindsvin kan da ikke udføre så farlig en mission. Men Luna insisterer, og på den fantastiske og farefulde mission tager hun egernet Tjum med - hendes bedste og eneste ven.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...