LÆSERBREV: Boligerbyggeri ned mod havnen ”vil klæde for gamle, smukke by”, mener den gamle Hobro Kommunes sidste borgmester, Erlann Christiansen

HOBRO: Det kan godt undre en gammel politiker, at der er så megen snak om projektet Ny Blaakilde.

Det er et fremragende projekt, som vil klæde vor gamle smukke by Hobro og hele området derude.

170-180 boliger er, hvad det kan bære, og hvad trafikken angår: Jeg har kommet på sydkajen i 50 år.

Der er ingen biler om morgenen, og om eftermiddagen fordeler trafikken sig der som andre steder.

Det bliver en kæmpe fordel for kulturkajen med de mange mennesker, der vil bo derude.

De vil nemlig komme gående dertil, og nyde de mange tiltag, der sker på kajen.

Lad os nu glædes over, at der er folk, der tænker nye tanker.

Det er et flot byggeri der bliver med dygtige arkitekter bag.

Så lad nu ikke den smule trafik ødelægge det hele, for kun halvdelen har behov for bil.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...