Leni Laustsen er ny kok i Claus Svendsens team

HOBRO: Det er efterhånden et år siden, at Claus Svendsen åbnede Claus Café & Catering, der blandt andet driver køkkenet i Hobro Idrætscenter og har stor succes mad-ud-af-huset til både private og erhvervsarrangementer. Det har været et godt og travlt år, og derfor har Claus oprustet ved at ansætte Leni Laustsen som ny kok.

- Jeg har tidligere samarbejdet med Leni hos Restaurant Papegøjehaven i Aalborg Kongres & Kulturcenter, så jeg ved, hvad hun står for, og er derfor glad for at få hende tilknyttet.

- Jeg har i forvejen to dygtige fleksjobbere nogle timer om ugen, men Leni bliver min første fuldtidsansatte, og det understreger, at det har været et rigtigt godt første år, fortæller Claus, der også røber, ar Claus Café & Catering i den kommende vil tilbyde frokostordninger til de virksomheder, der ikke selv har kantine.

Udover erfaring fra Papegøjehaven har Leni også tidligere arbejdet hos Restaurant Havkatten i Hals.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...