Træningen finder sted i Rosendal Idrætsforum hal 1 om torsdagen

HOBRO: LykkeLigaen er håndbold for børn og unge med et udviklingshandicap, som ønsker at dyrke motion og have hyggeligt socialt samvær. Kort sagt træning med sjov, leg og nye venskaber.

- Det er vigtigt, at alle børn får mulighed for at dyrke motion og sport, lige meget om man har et udviklingshandicap, hvad enten det er mentalt eller fysisk. Et liv med udviklingshandicap er ofte fyldt med begrænsninger, og det vil vi gerne gøre op med. Vi ønsker at bidrage med en mulighed for mere lykke og sjove oplevelser, fortæller Mette Vinther Kristensen, der sammen med Bolette Kristence Mikkelsen, er trænerne bag Lykkeliga-holdet i HIK/Rosendal Håndbold.

Træningen finder sted i Rosendal Idrætsforum hal 1 torsdage fra kl. 17.00-18.30. Første træning var torsdag 8. august.

- Vi håber, at dette projekt vil få stor opbakning fra hele kommunen. Både deltagere, familier, frivillige, andre foreninger uanset sportsgren, virksomheder og andre aktører, lyder det fra Mette Vinther Kristensen.

Se mere om lykkeligaen på: www.lykkeliga.dk, eller ring til en af de to trænere: Mette Vinther Kristensen – Tlf.: 20 94 40 76. Bolette Kristence Mikkelsen – Tlf.: 26 37 44 96.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...