Hele 63 lokale forretninger, butikker og restauranter er med i den nye udgave

HOBRO: Så er den nye udgave af "Shop Amok" bogen 2018/19 kommet på gaden, hvor rekordmange lokale butikker, forretninger og restauranter denne gang er med.

63 butikker, forretninger og restauranter fra Hobro, Hadsund, Mariager og Nørager gør klar til at imod kunderne og give 20 procent rabat på køb af produkter og ydelser.

- I år er der markant flere spisesteder med i bogen end tidligere, siger Marie Mørup, som er account manager hos NORDJYSKE Medier, som udgiver bogen i samarbejde med de 63 forretningsdrivende i lokalområdet.

Fordelt på bogens 136 sider kan man læse massevis af inspiration fra bogens deltagere og ikke mindst de forskellige betingelser, som de enkelte forretninger, butikker og restauranter har ved købene.

Som altid kan man rive de små kuponer ud, så man kan have dem med i pungen eller tasken.

Shop Amok Bogen kan købes i alle af de 63 butikker, forretninger og restauranter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...