Hans Henrik Rasmussen
Foto: Niels Reiter

Pensioneret lærer udstiller Lægehuset i Hobro

HOBRO: Kender du det, når man møder en skøn dame, en pensioneret lærer som Sif Kristensen fra Hadsund, hvor man tænker - "Hende ville jeg godt nok gerne have haft som lærer, dengang jeg gik i skole"!

I de kommende par måneder kan i hvert fald patienter og personale i Lægehuset Biesgade i Hobro nyde godt af Sif Kristensens store, kunstneriske talent, hvor hun udstiller nogle af sine smukke, temperamentsfulde, farverige og til tider ret humoristiske malerier, oplyser Niels Reiter, som har sendt os dette foto af Sif.

Det var først, da Sif blev pensioneret, at hendes passion for kunsten begyndte, først på HF i fire år for derefter i Randers at videreudvikle teknikker m.v. på de forskellige kurser og uddannelsessteder, som findes dér.

En gang om ugen kan man møde Sif i Biecentrets atelier, hvor hun også dyrker malerkunstens udfordringer på et malerhold.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...