Lørdag 3. februar klokken 11 spiller Den Østjyske Bassethorntrio i Hobro Kirke.

Trioen, der består af Jeanett Riberholt, Bjarne Vestfalen og Søren Trolle Bagger, spiller et program med musik af blandt andre Mozart, Beethoven og Dauprat.

Bassethornet, som er en dybt klingende altklarinettype, blev konstrueret i Passau cirka 1770.

Mozart nærede stor forkærlighed for instrumentet med den varme, bløde og stemningsfulde klang, ligesom han var fascineret af instrumentets store omfang.

Således vil en trio udelukkende bestående af bassethorn kunne omfatte både melodi, mellemstemme og bas.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...