Klubchef erstattet med administrative medarbejdere

HOBRO: Hobro svømmeklub har efter et flerårigt samarbejde med klubchef Christian Johnson sagt tak for godt samarbejde.

Christian Johnson har valgt at søge andre veje i sin karriere og stoppede ved udgangen af januar måned i Hobro svømmeklub.

Det har svømmeklubbens bestyrelse har været forberedt på og har derfor ansat to erfarne administrative medarbejdere til at varetage klubbens drift.

Godt 1200 medlemmer

Klubben tæller godt 1200 medlemmer, og bestyrelsen retter særligt fokus på, at medlemmer og deres forældre fortsat modtager en god service.

Bestyrelsen udvikler blandt andet en ny hjemmeside, der er mere brugervenlig for klubbens medlemmer, og som en udvidet service indføres telefontid.

Svømmeskolen vil også være et udviklingspunkt i den nære fremtid, hvor ansvaret for svømmeskolens kvalitet og vejledning til både børn.

Mere synlige på kanten

Forældre og trænere vil være mere synligt på kanten i svømmehallens dagligdag.

Bestyrelsen håber allerede i foråret, at klubbens medlemmer mærker en synlig forskel.

Svømmeklubbens afdelinger for konkurrence, udspring og kunstsvømning har igennem de senere år fået et kvalitetsløft.

Bestyrelsen nærer stor tiltro og tillid til det trænerhold, der er sat i disse afdelinger.

Afdelinger, der de sidste mange år, har skabt gode resultater.

Hobro Svømmeklub holder i øvrigt generalforsamling 13 marts klokken 19.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...