Connie Rod Damborg er ny bestyrer på Randersvej

HOBRO: Connie Rod Damborg er den nye bestyrer hos OK Plus på Randersvej i Hobro og har gennem de sidste par uger brugt tid på at lære butikken og personalet at kende.

Den nye bestyrer er kendt fra lokalområdet og kommer fra en stilling som souschef hos en anden tankstation i byen, og inden dette var hun butikschef i den lokale Netto.

- Efter en række år i den samme butik, trængte jeg til at prøve noget nyt, og selvom jeg er fyldt 57, er jeg altid frisk på at lære noget nyt, siger Conni Rod Damborg.

Hun er også glad for sine medarbejdere i butikken.

- Jeg har et rigtig godt team, som har været en stor hjælp for mig i forhold til at lære butikken at kende. Alle er friske på at lære nye rutiner og kommer med en god energi.

Conni Rod Damborg har allerede brugt mange timer i butikken og glæder sig til at sætte sit præg på den daglige drift.

- Vi har arbejdet på at få butikken til at stå knivskarpt, og så har vi fokus på mad på farten. Fremover vil jeg gerne gøre endnu mere ud af convenience-sortimentet, så der er et bredere udvalg af mad på farten. Stationen ligger jo godt i forhold til, at mange bilister kører forbi hver dag, så det er vigtigt med et godt udvalg, siger hun.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...