U-16 træner Okan Atas får nu ansvaret for at analysere superligamandskabets kampe.

HOBRO: Hobro IK knytter nu U-16 træner Okan Atas til sig som analyseansvarlig i forbindelse med superligamandskabets kampe.

Hele denne sommer har Okan Atas været tæt på førsteholdets trænerteam, hvor han har assisteret med en bred vifte af opgaver.

Det har samtidig givet den kun 24-årige træner mulighed for at få erfaring med trænergerningen på superliga-niveau.

Og fra klubbens har man været godt tilfreds med hans indsats.

- Okan har især arbejdet med en række analyseopgaver.

Positivt for alle parter

- Han har blandt andet analyseret på video fra både kampe og træning.

- Og så har han været med rundt til vores kampe i superligaen, hvor han også beskæftiger sig med en række analyseopgaver, og det har vi nydt stor gavn af.

- Derfor vil vi tilknytte Okan som analyseansvarlig, begrunder sportschef Jens Hammer Sørensen.

Sideløbende arbejder han i sagens natur videre som U16 træner.

- Vi har generelt været rigtig glade for Okans arbejde, og samtidig får Okan værdifuld erfaring, som han kan tage med sig i sit arbejde som U16 træner.

- Så det er positivt for alle parter, pointerer Jens Hammer Sørensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...