Onsild Sangkor - nu med hjemsted i Odd Fellow logens bygning på Smedevej 15 i Hobro

HOBRO: Onsild sangkor rykker til efteråret fra hjembyens vante øvelokaler i Odinsgård og ind hos Odd Fellow på Smedevej 25 i Hobro.

Mariagerfjord Kommune har jo solgt Odinsgård, hvor Onsild Sangkor i en årrække har øvet.

Det lokale ældrecenter er overtaget af Bostedet Birkebo, og som har planer med lokalerne, der ikke levner plads til sangkoret.

God akustik

Og da ledige lokaler med god akustik ikke hænger på træerne, rettede man blikket mod Hobro og har nu lejet sig ind hos Odd Fellow logen på Smedevej 25.

Den syv år unge bygning egner sig fint til formålet.

Men man må opgive den sædvanlige tirsdags øvedag.

Fremover mødes koret onsdag klokken 10 til 12.

Men dog nylig fra 4. september, idet forårssæsonen er afsluttet

Onsild Sangkor, som tæller knapt en snes sangere savner især sopraner.

- Men alle der har lyst og evne til at synge, er velkomne hos os, inviterer korleder Dorte Rask Laursen.

40 års rødder i Onsild

- Med korets 40 år lange rødder i Onsild, hvor der fortsat bor otte af sangerne, vælger vi at bevare navnet, Onsild Sangkor.

Vi har fortsat otte sangere fra Onsild som er med i koret, tilføjer hun.

Onsild sangkor tager igen del i Stafet for Livet, idet koret synger klokken 14.40 lørdag den 15.6. juni på scenen på Ambu Pladsen.

Her kan du høre koret i en smallere udgave, idet flere medlemmer holder ferie.

I foråret har koret været en del ude og synge blandt andet i Klejtrup, Møldrup, Skørring & Ulstrup og sluttede af med en dejlig forårsafslutning sammen med harmonikaspillerne fra AOF i Randers for 3. år i træk i Tånum forsamlingshus.

Spændende sæson i vente

- Her hyggede vi os i fem timer med spisning undervejs fik undervejs givet masser af gode musik- og sangnumre for hinanden, beretter Dorte Rask Laursen.

Sangkoret går i også en spændende efterårssæson i møde.

Koret øver første gang 4. september, og allerede 9. oktober stiller man til korstævne i Hadsund sammen med andre af Mariagerfjords kor.

- Men først skal vi i september synge i Kulturhuset i Langå, til Rosengården i Hornslet i oktober måned og i november i Hobro Kirkecenter.

John Høybyes korværker

Og så arbejder Mariagerfjord korene på at få aftalt et fælles stort kor arrangement med dirigent og komponisten John Høybye.

- Planen er, at Høybye leder os igennem en del af sine flotte korsatser, hvor der afsluttes med en værkstedskoncert for interesserede sidst på dagen, stiller Dorte Rask Laursen i udsigt.

Du kan læse mere på korets hjemmeside - www.onsild-sangkor.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...