Lise Rosendahl - læser 16. marts op i Himmerlands Teaters foyer.

HOBRO: Himmerlands Teaters foyér er efter ombygning blevet et utrolig dejligt teaterrum, der oser af atmosfære.

Det udnytter skuespiller og fhv. efterskoleforstander Lise Rosendahl lørdag 16. marts til at læse op fra især H. C. Andersens utrolige skatkiste af fortællinger - akkompagneret af Tamara Søndergaard på klaver.

Sammen byder de på oplæsning krydret med musik og musik krydret med oplæsning - og dertil kaffe, kage og hygge.

Eftermiddagen slutter med den utroligt smukke og meget aktuelle monolog af indianerhøvdingen Seattle om ejerskabet til vores jord.

”Den smukkeste tale om det smukkeste vi har”, som Lise Rosendahl udtrykker dét.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...