20 mænd med svær overvægt - herunder udvalgsformand Jan Andersen (UP) - har taget fat på et halvt års forløb: Rundt Om Livet

MARIAGERFJORD: Rundt Om Livet. Sådan lyder overskriften for et hold med en snes mænd fra Mariagerfjord med svær overvægt. Tilbuddet skal motivere 20 svært overvægtige ”rejsekammerater” til at gå sammen en bedre livsstil - og om et vægttab. De 20 mænd arbejder fra januar og seks måneder frem intensivt med at tabe sig. Herefter står muligheden åben for, at der følges op på hver enkelt i yderligt halvandet år.

Individuel diætvejledning

Mændene får individuelle diætvejledninger, særlig tilrettelagt motion med fysioterapeuter, en masse praktik om sund mad og madlavning og gruppeforløb med fokus på vaner og vægttab.

Blandt deltagerne er udvalgsformanden for sundhed og omsorg, Jan Andersen, Øster Hurup.

- Jeg er med på holdet, og jeg ved, at der er udfordringer ved at være svært overvægtig.

- Jeg og andre kan have brug for professionel hjælp for at komme vores dårlige vaner til livs.

- Mit håb er, at vi kan bakke hinanden op og lykkes med et blivende vægttab, siger Jan Andersen.

Holdet tæller mænd med en BMI over 30, som betegner grænsen for svær overvægt.

Selvom det er tilrettelagt som et gruppeforløb, tages der hensyn til den enkeltes niveau.

Mere end mad og motion

Mændene er på arbejde - både i forhold til viden om kost, madlavning, fysiske skavanker og allerede igangværende motion.

- Vægttab handler om mere end blot mad og motion. Der vil også blive set på mændenes vaner som søvn, mentale sundhed og om de har opbakning til deres rejse.

Deltagerne bakkes ikke bare op af gruppefæller, men i høj grad også af hjemmet - og af samfundet.

Opbakning

- På den måde sikrer vi bedst muligt, at vægttabet holder resten af livet, siger sundhedsvejleder Sureka Santhirasegaram.

Der etableres starter et nyt hold op til efteråret.

Hvis du har interesse, kan du roligt ringe til sundhedsvejleder Sureka Santhirasegaram på 2487 1216.

Udover 20 ”rejsekammerater” omgives deltagerne af et bredt professionelt team, som både består af kliniske diætister, madmentorer, sundhedsvejleder og fysioterapeuter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...