HOBRO: Når Haveselskabets Mariagerfjord Kreds 27. februar samles til generalforsamling i Theater Restauranten i Hobro, kan de lokale haveentusiaster samtidig blive klogere på alpine planter.

Efter den ordinære del af generalforsamlingen får havefolket nemlig besøg af Kaj Andersen fra Flauenskjold.

Han dukker op i Hobro med den mission at berette om sin store lidenskab for plantelivet i de schweiziske bjergegne.

Kaj Andersen har besøgt det bjergrige Schweiz mange gange for at undersøge og fotografere blomster i højderne.

Ukendte for plantesamlere

I sit foredrag i Hobro kommer han ind på planter, som ellers er helt ukendte for plantesamlere på vore breddegrader.

Kaj Andersen fortæller også om, hvordan han hjemme i Flauenskjold dyrker alpine planter i sine egne spaltebede og alpinhuse.

Alle er velkomne til arrangementet, men af hensyn til traktementet med kaffe og brød er det nødvendigt med forhåndstilmelding

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...