Hanstholm Vildreservat blev studeret fra udkigstårnet, da et halvt hundrede gæster fra Biecentret i Hobro var på besøg.?Privatfoto

Biecentrets medlemmer tog på tur til Thy

HOBRO: 51 af Biecentrets medlemmer var forleden på fælles udflugt til Nationalpark Thy.

Ved Vorupør Skole blev selskabet modtaget af en lokal naturvejleder, som først fortalte om naturparken i ord og billeder, hvorefter han tog selskabet med på guidet tur rundt i parken.

Gæsterne fra Hobro så bl. a. Faddersbøl Mølle, Stenbjerg Landingsplads og Hanstholm Vildreservat.

Midt på dagen blev der serveret middag på Stenbjerg Kro, og dér sluttede besøget også sidst på eftermiddagen med kaffe og lagkage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...