Hjerteforeningen Mariagerfjords tog på sensommertur til Mols Bjerge og området omkring

MARIAGERFJORD: Elementerne kulturarv, natur og sundhed indgik i Hjerteforeningen Mariagerfjords nylige sensommertur til Mols Bjerge og området omkring.

I godt selskab med dygtige guider oplevede deltagerne Knebel Kirke med Bjørn Nørgaards nyfortolkede altertavle.

De besteg det højeste punkt i Nationalparken Mols Bjerge - nemlig 138 meter høje Agri Bavnehøj.

Fik viden om dødishuller og Helligkilder.

Og indtog frokosten på Skovmøllen i Femmøller.

”Danmarks Stonehenge”

Mellem Agri og Knebel ligger Danmarks største runddysse Porskær Stenhus.

Den blev opført i Tragtbægerkulturen omkring 3300 før Kristi og fungerede som en fælles grav- og kultplads.

Danmarks i særklasse største runddysse giver minder om Stonehenge.

- En dejlig og oplevelsesfyldt tur med mere end 7000 skridt, så det var ikke bustransport det hele, bemærker Dorthe Lykke Olesen fra Hjerteforeningen Mariagerfjord.

Stærk, let og mæt

I aften (tirsdag) gæster Anne Hjernøe på foreningens vegne Mariagerfjord Gymnasium med foredraget ”Stærk, let og mæt” - om, hvordan vi får mere smag og substans ind i vores måltid, så vi bliver ordentlig mætte og undgår nogle af de kalorieholdige snackmåltider.

- En aften med masse af inspiration og ingen løftede pegefingre - og hvor vi giver alle interesserede inspiration til en sundere og stærkere hverdag med gode og let omsættelige tips og tricks, lover Dorthe Lykke Olesen.

Foredraget holdes i samarbejde med LOF Mariagerfjord-Rebild.

Inden Anne Hjernøe tager ordet holdes intromøde om de nye forløb af Vanebryderne, som begynder i uge 39.

Vanebryderne et tilbud til dig, som er nysgerrig på vanens magt, og som gerne vil støttes i en varig livsstilsomlægning.

Du kan læse mere på mariagerfjord.hjerteforeningen.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...