KUNSTETAGERNE: ”Luksusomvisninger” med kun ni deltagere ud plus guide, og det begynder med to omvisninger torsdag 4. juni

HOBRO: Torsdag 4. juni klokken 11 og klokken 14 genoptager Kunstetagerne de meget populære torsdags omvisninger.

Men nu i en corona respektfuld udgave.

De gældende restriktioner i forhold til forsamlinger betyder, at kun små grupper kan gå med rundt, når kunstfaglig medarbejder Anne Lie Stokbro viser om blandt cirka 170 værker fra Hobro Kunstsamling.

- Vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger, og derfor kan der kun gå 10 deltagere med pr. omvisning.

Af samme grund har vi indført tilmelding, fortæller Anne Lie Stokbro.

”Luksusomvisninger”

- Til gengæld laver vi omvisninger både klokken 11 og klokken 15 alle torsdage til og med 2. juli, så flest muligt kan deltage, inviterer Kunstetagernes kunstfaglige medarbejder.

Unægteligt en anderledes må de at arbejde på i forhold til tidligere, hvor op til 45 kusntinteresserede ad gangen har gjort brug af tilbuddet om at møde uanmeldt op og få lov at gå med rundt.

46 faste kunstnere

- Nu bliver der tale om små, sluttede selskaber eller ”luksusomvisninger”, som Hobro Kunstsamlings formand, Søren C. Olesen betegner dem.

Udstillingen viser de temaer af både formel og indholdsmæssig art, som Hobro Kunstsamlings 46 faste kunstnere har været optaget af siden samlingens grundlæggelse i 1975.

- En tur rundt i samlingen givet et fint indblik i, hvad der har betydet noget i den danske kunst gennem de forgangne 45 år, vurderer Anne Lie Stokbro.

Du tilmelder dig omvisninger på astok@mariagerfjord.dk efter først til mølle princippet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...