Birgitte Hansen tager dig med på en sangrejse fra Grundtvig til Kim Larsen på mandag

HOBRO: ”Fra Grundtvig til Kim Larsen”, lyder titlen på en musikalsk tidsrejse.

Den tage forhenværende højskoleforstander Birgitte Hansen dig med på, hvis du indfinder dig i Hobro Kirkecenter mandag 25. november klokken 19.

På foranledning af Højskoleforeningen for Hobro og Omegn tager Birgitte Hansen højskolesangbogen i hånden og inviterer dig på en sanglig tidsrejse.

Den spænder fra midten af 1800 tallet, hvor Grundtvig skrev Velkommen i den Grønne Lund frem til Kim Larsen og hans generation af sangskrivere, som kom med i højskolesangbogen og berigede danskerne med både ny lyrik og nye melodier.

Birgitte Hansen har undervist som lærer på Grundtvigs Højskole, Gerlev Idrætshøjskole, Ryslinge Højskole, og i 15 år var hun forstander på Skælskør Folkehøjskole, hvor hun etablerede en stærk sangtradition.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkommen.

Billetterne købes ved indgangen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...