Nørager Pensionistforening lyttede til Nøragerkoret, som gav koncert ved juleafslutningen forleden.

NØRAGER: Nørager Pensionistforening har sluttet efterårssæsonen med en julefrokost i Kig-Ind med 100 deltagere.

Der var sang og musik af tre glade musikanter fra Aars, og som sædvanlig var det Nøragerkoret, der satte punktum for dagen med en fin koncert.

Også en julefortælling blev der plads til – som sædvanlig oplæst af Karin Rytter. Medlemmerne kan nu koncentrere sig om juleforberedelserne, og foreningen starter næste års aktiviteter med et Hellig-3-Konger-arrangement lige efter nytår på Nørager Plejehjem sammen med Plejehjemmets Venner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...