Peter Sommer og Palle Hjorth optræder til efteråret sammen i Arden. Det eneste sted i Nordjylland på deres tour.

ARDEN: Peter Sommer kan sammen med sin faste musikalske makker pianisten og hammondorgel-virtuosen Palle Hjorth opleves i Kulturhuset i Arden i efteråret.

Det sker 29. oktober, hvor de indtager den intime scene med showet ”Peter og Palle - alene i verden.”

Med overskriften besøger duoen en lang række kirker og nogle enkelte mindre spillesteder, hvor de nye sange og gamle klassikere kan opleves i intime, men alligevel storslåede rammer.

Med Palle Hjorth på tangenterne, indtager Peter Sommer her scenen med sin vokal og guitar.

Koncerten i Kulturhuset bliver det eneste stop på turnéen i Nordjylland, og billetterne kan købes på himmerlandsbilletten.dk og Arden Bibliotek.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...