Siden 2006 har Valsgaard Gymnastikforening inviteret til sjov gymnastik og pizza mellem jul og nytår - og denne gang deltog 160 børn

VALSGÅRD: Ikke færre end 160 børn og unge og 40 frivillige voksne tilbragte på det udgåede års tredjesidst dag et par fornøjelige timer uden mor og far.

Pizzaspring er ganske enkelt blevet et tilbagevendende hit, som Valsgaard Gymnastikforening kræser om.

Og denne gang satte ungerne 50 familiepizzaer, 200 stykker frugt og adskillige liter saftevand til livs under de tre og en halv timers sjov og ballade.

Eftermiddagen bød på masser af springgymnastik, men også en forsmag på floorball, idet Valsgaard Vikings stillede bane til rådighed med instruktører.

Masser af instruktører

Størstedelen af de 40 frivillige tilhørte netop klubbens skare af foreningens instruktøreren.

Men også en håndfuld frivillige stod i køkkenet for at håndtere forplejningen, som bestod af frugt og saftevand og slutteligt altså pizza og saftevand.

- Endnu en succes, og vi er selvfølgelig klar igen i 2020.

- Traditionen har stået på siden 2006 og har været populær blandt ikke bare vore egne gymnaster, men også hos børn og unge udefra.

- Og de er meget velkomne til at deltage, inviterer Anders Dahl Kjeldgaard, kasserer hos Valsgaard Gymnastikforening

. Og ingen skal være bange for at møde op uden at kende til gymnastik i forvejen,.

- Vore mange instruktører er klar til at tage imod alle på tværs af niveauer, forsikrer Anders Dahl Kjeldgaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...