Billetterne bliver dyrere efter nytår

Den tidligere professionelle fodboldspiller Stig Tøfting, der i sin aktive karriere blandt andet spillede for Hamburg SV, Duisburg, Bolton, AGF, Randers FC, OB og opnåede 41 A-landskampe for Danmark, kigger forbi Hobro torsdag 11. februar.

Det er Hobro IK, der har inviteret Stig Tøfting – også kendt som ”plæneklipperen”.

I dag fungerer han som klummeskribent for Ekstra Bladet og tv-kommentator på TV3 Sport – og uanset om det har været i sin aktive karriere som fodboldspiller eller nu som ekspert i kulissen, har Stig Tøfting altid været kendt for at sige sin ærlige mening – ofte helt uden filter.

Derfor vil han med garanti også komme med en ærlig og ligefrem fortælling om sit liv på og udenfor fodboldbanen, hvor der begge steder har været både op- og nedture.

Stig Tøfting blev også kendt, da han tilbage i 2005 udgav sin biografi ”No regrets”, hvor han brød sin selvvalgte tavshed om en ellers lukket fodboldverden - og sit privatliv. Bogen er i dag stadig Danmarks mest solgte sportsbiografi. Bogen kan du i øvrigt købe til arrangementet til en attraktiv pris.

Arrangementet med Stig Tøfting finder sted i Hobro Idrætscenter torsdag 11. februar. Dørene åbnes klokken 18, det er Hobro IK, der er arrangør, og overskuddet fra arrangementet går til Foreningen Hobro IK af 1913.

Frem til 31. december kan billetter købes til en særpris på 200 kr. på www.hikfodbold.dk. Derefter er prisen 250 kr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...