Kun to gange måtte politiet for alvor i arbejde

HOBRO: Politiet kunne nøjes med at rykke ud to gange i weekenden til Ambufesten i Hobro. Først ved en slåskamp fredag klokken 00.38, der brød ud mellem to mænd og en kvinde alle i 20’erne. Tumulten var dog faldet til ro, da politiet ankom, og ingen af de involverede har meldt det som en voldssag.

Om lørdagen var politiet afsted igen, denne gang til en kokain sag. Kort før midnat blev en 41-årig mand fra Hobro visiteret ved indgangen til pladsen. Han smed hurtigt en pakke cigaretter fra sig, som viste sig at indeholde en mindre mængde kokain og blev derfor sigtet, oplyser Nordjyllands politi.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...