Mand luskede rundt ved idrætsefterskole

ONSILD: Politiet vil nu kigge nærmere på et mistænkeligt forhold ved Onsild Idrætsefterskole. Mandag aften klokken 18.20 blev en ukendt mand set luske rundt på skolens område af en gruppe elever. Manden stak af, da han opdagede eleverne. Der er ikke noget signalement af manden.

- Han har ikke stjålet noget. Men vi vil gerne se, om vi kan komme ham lidt nærmere, for det falder sammen med en del tyverier på efterskoler i nærområdet den seneste tid - blandt andet på Østhimmerlands og Borremose efterskoler.

- Samtidig kan vi se, der har været tyverier på lignende skoler i Østjylland og Midt- og Vestjylland, fortæller politiassistent Jesper Olesen fra lokalpolitiet i Himmerland.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...