Musikgudstjeneste på lørdag i Øls Kirke

ØLS: Lørdag 1. december klokken 14 i Øls kirke kan præsten stort set holde fri.

Der holdes nemlig musikgudstjenesten de ni læsninger, hvor teksterne fra bibelen læses af medlemmer af menigheden.

Temaet for gudstjenesten er advent, og dermed får du lejlighed til at synge med på nogle af adventstidens kendte og elskede salmer.

I dagens anledning er Hobro Kirkekor indbudt til at synge til gudstjenesten.

Fra korets dirigent Birthe Langdahl forlyder det, at der også vil være lejlighed til at høre nogle af sangerne synge solo.

Altså lægges op til en fornøjelig gudstjeneste i Øls kirke, hvor præsten kan læne sig tilbage og overlade arbejdet til andre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...