Purhus IF petanqueafdeling råder nu over i alt 12 baner

PURHUS: For nylig indviede Purhus IF seks handicapvenlige petanquebaner i Gassum.

Dermed råder klubben over 12 baner.

Med hjælp fra puljen breddeidrættens faciliteter i Randers Kommune har PIF etableret de seks nye baner, hvor spillerne på handicapvenlig vis går direkte fra græsset og ind på banerne uden forhindring.

Så selv om du er dårligt gående eller bruger rollator, kan du deltage.

Med til indvielsen var godt 40 spillere fra lokale klubber - nemlig 13 fra Fårup, fem fra Mellerup, seks fra Lindum, to fra Mariager og resten fra PIF Petanque.

Tirsdag og torsdag

Der blev spillet fire kampe med indlagt frokost, og spillerne sluttede med kaffe og præmier til de fem bedste damer og fem bedste herrer.

- Vi havde en rigtig dejlig dag, forsikrer en glad Christian Hansen, som er formand for PIF’s petanqueafdeling, der nu råder over 12 baner i Gassum.

- Vi træner tirsdag klokken 19 og torsdag formiddag klokken 10. Alle er velkomne, inviterer formanden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...