Preben Aamann fortæller om politiske udfordringer i Europa ved et netværksarrangement 26. april

HOBRO: Preben Aamann, rådgiver for EU’s præsident Donald Tusk, fortæller om politiske udfordringer i Europa ved et netværksarrangement 26. april på DS Arena i Hobro.

Business Brunch - ”Vitaminer til hovedet”, som arrangementet kaldes, er blevet til i et samarbejde mellem Mariagerfjord Erhvervsråd, Hobro Erhvervsnetværk og Hobro IK’s Erhvervsnetværk.

Preben Aamann, der stammer fra Aalborg, er en af de ganske få embedsmænd, der har førstehåndskendskab til stats- og regeringsledernes drøftelser.

Udfordringerne er store og mange, når de europæiske stats- og regeringsledere mødes i EU’s øverste organ.

Aamann vil komme ind på EU’s fremtid, Brexit, flygtningekrise, handelskrig, EU’s forhold til Rusland med videre.

Ud over et aktuelt tema og en lækker brunch vil der være lejlighed til at netværke med andre lokale erhvervsfolk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...